Hop til hovedindholdet

KEN STORKØKKEN logo

God mad og ærlige råvarer med Thomas Pasfall


Dato og tid

Tirsdag d. 6. november 2018 kl. 16:00 til 19:00

Tilmeldingsfrist

Tirsdag d. 6. november 2018 kl. 14:00

Sted

KEN STORKØKKEN Aarhus, Runetoften 15, 8210 Aarhus V KEN STORKØKKEN Aarhus
Runetoften 15
8210 Aarhus V

God mad og ærlige råvarer med Thomas Pasfall


Arrangementsbeskrivelse

Selvom det er koldt udenfor og jorden er hård denne tid på året, findes der stadig mange gode, lokale råvarer. Kunsten er at bruge og udnytte disse råvarer på den bedst mulige måde, så både dine gæster smagsløg såvel som øjne bliver fuldt tilfredsstillet.

Derfor inviterer vi dig til en lærerig og inspirerende eftermiddag i selskab med Thomas Pasfall, hvor god mad af ærlige råvarer vil være dagens fokus. Arrangementet vil forløbe således, at Thomas vil kreere små, smagfulde og stilfulde retter af rene råvarer, alt imens han fortæller små, hyggelige anekdoter fra hans tid som kok og hans hverdag i det fynske.

Undervejs vil der være fri mulighed for at smage på samtlige retter, og Thomas vil selvfølgelig give en masse gode fif og tips omkring, hvordan du selv får det maksimale ud af sæsonens råvarer, således du ikke behøver at bruge andet end ærlige og gode råvarer i dit køkken. Derudover er du velkommen til at stille Thomas alle de spørgsmål, du ønsker.

Arrangementet henvender sig både til restauranten og kantinen, der ønsker at tage vinterstemningen til et nyt niveau og imponere sine gæster på både smag og udseende. Vi garanterer dig en kulinarisk oplevelse med fokus på gode, danske råvarer.

Vi glæder os til at se dig!

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >